Med et sæt Pocket Wizards I lommen og rigeligt med batterier, er det sjovt at lege med kreativ brug af flash (Canon Speedlite) hvis brudeparret i deres ofte stramme program ved et heldagsbryllup kan finde tiden til det i tidspunktet omkring den blå time i midsommer perioden. På billedet her, er vi ekstra heldige, da himlen var helt fantastisk denne aften i Nordjylland.

Vi var booket til et heldagsbryllup på Klitrosen i Nordjylland. Klitrosen er oprindeligt et badehotel bygget i 1917. Det ligger næsten lige ned til stranden og derfor en god mulighed for lige at nappe parret med ud og skyde et par kreative bryllupsportrætter inden lyset var helt væk.

bryllupsfoto Nordjylland
Kreativ brug af flash

Den Blå Time

Den blå time er generelt fantastisk til kreativ portrætfotografering. Det behøver ikke kun være indenfor bryllupper man bruger flashlys på en anerledes og kreativ måde. Fotografer arbejder også med det indenfor erhvervsfotografering, reklamefotografiet, modefotografiet, bryllupsfotografi og selvfølgelig portrætfotografiet.

Generelt er Pocket Wizards nemme at slæbe rundt på og det vejer ikke meget. Står man så med et brudepar man ikke lige kan få alt for meget spændende ud af poseringsmæssigt, så er de mere opstillede billeder gode til brug af Pocket Wizards og Flashlys.

Nordjylland
Et lille “fyld” billede

Utraditionel bryllupsfotografi

For os hos Vores Store Dag bryllupsfotografi er utraditionelle bryllupsbilleder næsten altid et “must”. Vi håber de fleste brudepar booker os, som deres fotograf til brylluppet, fordi de kan lide den type billeder vi laver. Vi bliver aldrig trætte af at levere billeder fra bryllupper med lidt kant og personlighed.

Vi mener at alle mennesker med en udemærket smartphone kan lave det gode gamle opstillede bryllupsfotografi, som vores forældre fik det lavet. Det behøver i ikke os til. Vi vil lave billeder med power og kærlighed. Utraditionelle bryllupsbilleder har altid været vores personlige engagement for at gå ind i bryllupsfotograf branchen da vi startede op omkring 2010.

Drømmer i om bryllup på Bornholm?