Hvordan bliver jeg fotograf? Før du starter med at søge pladsen, som fotografelev er det uden tvivl en god idé at starte med at fotografere på egen hånd.
“Uddannelsen som fotograf tager ofte 20 eller 40 uger. Uddannelsen består af et basisforløb, man kan tage på specifikke erhvervsskoler, derudover et hovedforløb, der varierer mellem skoleforløb og praktikperioder hos en fotograf.“
Brug tid på at lære og forstå dit kamera og hvordan kameraets forskellige funktioner fungerer. Det vil gøre det meget lettere for dig når du starter på fotografuddannelsens grundforløb. Brug også tid på at udvikle dig, som fotograf.
Fotograferer venner og familien. Gå i skoven og fotograferer træer, blomster, dyr og meget andet. Du skal træne dit øje til at “se”. Du skal udvikle en evne til at tænke i billeder og forstå hvordan du med dit kamera kan opnå forskellige udtryk i dine billeder. En god vej på vejen mod: “Hvordan bliver jeg fotograf?”
Se flotte billeder fra Nordjylland
Under uddannelsen, som fotograf.
Under uddannelsen, som fotograf bliver du oplært i den tekniske forståelse af både kameraet, de mange forskellige lyssætninger man kan komme ud for i et større fotostudie og billeders opbygning, herunder kompositioner (det gyldne snit) etc.
Tænk i billeder
Du trænes til konstant at tænke i billeder og du vil blive udfordret på dine kompetencer indenfor digital billedbehandling samt brugen af forskellige lysstærke objektiver til at skabe “luft” i billederne med lavt blændetal. I takt med du udvikler din tekniske forsåelse for diverse fototeknikker vil du ofte også opleve dine billeders kvalitet vil stige og dine evner, som kreativ fotograf vil flytte nye grænser når du skaber billeder.
Få gode tips om bryllupsfotografering
Du behøver ikke lave fotokunst når du starter
Det er ikke så vigtigt i starten at dine billeder er det skønneste fotokunst. Det handler mere om du er igang med at lære en masse processer indenfor forskellige fotografiske nicher. En fotograf kan mange ting idag.
Man skyder ikke bare lækre modeller og flotte kendisser. Der er også mange hverdagsopgaver hvor man skal fotografere sofaer, chipsposer, børn og gravide og brudepar. Jo bredere din fotografiske forståelse er inden du starter med at ansøge om elevpladser ved de professionelle fotografer, des større er chancen for du bliver den fotograferne vælger, som elev.
Det er der selvfølgelig flere grunde til. Men den primære årsag er uden tvivl at jo før du, som elev kan påtage dig opgaver din fotografmester ikke behøver stå og lave, des hurtigere optjener du din egen værdi for den enkelte fotografiske virksomhed derude. Det er essentielt i spørgsmålet Hvordan bliver jeg fotograf?
Visuel præsentation og webdesign
Idag er det nemt at lave sin egen hjemmeside. Du behøver faktisk ikke engang have pengene til at købe dit eget domæne i starten. Du kan få en gratis hjemmeside til at starte op med igennem steder som: WordPress.com, Blogger.com og Wix.com.
Hvorfor skal jeg som fotograf have en hjemmeside?
Det skal du fordi du her har mulighed for på en nem måde at opdatere din portfolio. Du kan sende et link til din portfolio sammen med din ansøgning, som fotograf elev. Jo mere du udvikler dig, som amatørfotograf, jo mere vil dette afspejle sig på din blog.
Få en blog eller hjemmeside
En blog eller en hjemmeside er uden diskussion et uundværligt stykke værktøj for en professionel fotograf idag. Din hjemmeside er med til at skabe din fotografiske og visuelle identitet både på nettet, men også blandt dine fotografiske kollegaer og selvfølgelig potentielle kunder.
Få kritik og feedback på dit fotoarbejde
Fotokritik udvikler dig som fotograf
I et digitalt samfund, som vores er det nemt idag at bruge internettet og YouTube til at lære mere om fotografiets spændende univers. Der findes hjemmesider hvor flere tusinde fotografer hver dag tjekker ind og deler deres billeder og erfaringer med andre både amatørfotografer og professionelle fotografer over hele verden.
Det er på sådanne sider, hvor du har mod på det, du vil opleve at din fotografiske evner vil tage hurtigt fart. Du skal uploade dine billeder, modtage og give kritik på disse websteder. Det vil betyde en verden til forskel for din udvikling, både som fotograf, men også som billedmager og menneske. (Hvordan bliver jeg fotograf?)
Disse sider har masser af lærerige sites hvor du på kort tid kan udvide din fotografiske viden enormt hurtigt. De sider vi personligt har haft meget glæde af er disse fotografiske hjemmesider:
Hvor finder jeg en elevplads som fotograf?
Elevplads som fotograf
På hjemmesiden elevplads.dk kan du læse stort set alt du har brug for at vide om hvordan du scorer en elevplads, som fotograf og hvor du skal starte med at henvende dig for mere information omkring fotografuddannelsen.
Forudsætninger som fotografaspirant:
Som fotograf er det centralt at du:
- Er god til at fortælle en historie i billeder
- Har god visuel forståelse
- Kan arbejde kreativt og finde nye løsninger
- Er god til at tale med mange forskellige mennesker
- Er indstillet på skiftende arbejdstider og i nogle tilfælde aften-, nat- og weekendarbejde.
Hvordan bliver jeg en bedre fotograf?
Der er mange måder at udvikle dig selv, som fotograf. Først og fremmest er det en god idé du beslutter dig for hvad du vil med fotografiet. Vil du bare gerne være en glad amatørfotograf, der bliver bedre til at fotografere familien, børnene eller børnebørnene?
Så er det en super god idé at melde sig ind i en af de mange fotografiske amatør fotoklubber, der er placeret i de større byer rundt omkring i Danmark. Der er også den mulighed at melde sig ind i SDF.dk – Selskabet for Dansk fotografi, der samler op på hvad der rører sig rundt omkring på de danske fotografiske scener.
Vil du til gengæld gerne gå hele vejen og blive professionel fotograf, så vil vi anbefale at kigge med her:
- dmjx.dk – Uddannelsen, som fotojournalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
- Medieskolerne Viborg – Medieskolerne i Viborg. Uddannelser til Film- og TV Produktionstekniker, Fotograf og Webudvikler