Bryllup Scandic Bygholm Park Horsens
Bryllup Scandic Bygholm Park Horsens på en fantastisk smuk August dag. På Scandic Bygholm Park Horsens er der uden diskussion masser af gode muligheder for at afholde bryllup. Den smukke park bagved Bygholm er fantastisk til at lave romantiske og flotte bryllupsfotos i. Scandic laver hvert år mange bryllupper og servicen på stedet er helt i top. Vi var med brudeparret fra vielsen til brudevalsen, og vi fangede en del kreative billeder fra dagen.
Se billeder fra bryllup i Horsens her.
Vielsen blev afholdt i Viby kirke
Selve vielsen blev afholdt i Viby Kirke ved Aarhus V. Her lavede vi billeder før under og efter selve vielsen hvor brudeparret sagde ja til hinanden for familien, vennerne og præsten. Vi lavede også lykønskningsbillederne udenfor kirken med riskast og hygge samt champagne, før turen gik til Scandic Bygholm Park i Horsens. Viby Kirke er en kirke i Viby Sogn i Århus Søndre Provsti og Aarhus Kommune. Kirken ligger i Aarhus-bydelen Viby.
Læs mere om bryllupsfotografering i Aarhus kommune her.
Scandic Bygholm Park
I Horsens ligger Scandic Bygholm Park, der byder på afslapning og ægte herregårdsstemning i idylliske og historiske omgivelser. Og så har hotellet mulighed for at arrangere de smukkeste og romantiske bryllupper man kan tænke sig. Bygholm, tidligere kongeborg og hovedgård (1995: 379 ha) umiddelbart vest for Horsens. Bygholm ligger syd for Bygholm Sø og blev antagelig opført 1313 på Erik 6. Menveds befaling efter nedkæmpelsen af et jysk bondeoprør. Den var under kronen til 1661 og blev i 1918 købt af Horsens Kommune. Haven og parken blev til et offentligt anlæg for Horsens by, og hovedbygningen indrettedes til restaurant og hotel, Bygholm Parkhotel. Den huser nu hotellet Scandic Bygholm Park.
Bygholm