Hvad hedder i?
Brudeparret Nicolaj og Mette
Hvilken dato skal i giftes?
Vi skal giftes den 20.08.2016
Hvor skal jeres bryllup holdes? Og hvorfor har i valgt netop det sted?
Vi skal holde festen i et telt ved en spejderlejr udenfor Århus. Mettes far har altid udlejet festtelte og alle større fester i Mettes familie er holdt i de telte. Derfor var det et naturligt valg. Vi mener også, at et telt vil være med til at sætte den stemning, som vi ønsker til vores bryllup. Vi ønsker et afslappet bryllup – gerne en havefest med masser af dejlige mennesker og masser af liv.
Vi har et stort ønske om, at vi skal feste og danse hele natten. For at de af vores gæster, der vil feste hele natten ikke skal bekymre sig om hjemtransporten vil vi tilbyde, at de kan bli-ve og sove. Derfor har vi lejet spejderhytten.
Har i et tema for brylluppet? Hvorfor valgte i det?
Vi har ikke noget egentligt tema, men vi vil forsøge at sætte en stemning, som kunne min-de om en havefest, midsommerfest eller lignende. Vi er begge vilde med natur, så vi håber, at kunne pynte teltet med en masse grønt, blomster og lys. Af farvetema vil vi formentlig bruge en mørk lilla/bordeaux sammen med en sartere grøn.
[envira-gallery id=”62210″]
Hvorfor vil i gerne vinde bryllupsfotograf Vores Store Dag til jeres bryllup?
Vi vil gerne vinde en bryllupsfotograf, fordi der ikke har været plads til en sådan i budgettet. Som I siger – kvalitet koster penge. Vi er fuldstændig enige med jer i, at det er vigtigt at forevige en af de vigtigste dage i vores liv på en smuk måde. Vi har dog også prioriteret at invitere mange gæster, da det er vigtigt for os at være omgivet af mange dejlige mennesker på dagen. Udgifterne til mad og drikke bliver derfor store, og vi må spare på andre områder. Vi har et par gode amatørfotografer i vores familie- og vennekreds. Vi havde tænkt os at spørge et par stykke af dem, om de ville stå for fotograferingen på dagen. Vi ved dog, at den opgave vil ske på bekostning af, at de kan slå sig helt løs til vores fest, og det er vi kede af. I ville kunne forevige vores dag på en fantastisk smuk måde, og I ville give et par af vores gæster fri på dagen – derfor vil vi gerne vinde bryllupsfotograf Vores Store Dag til vores bryllup.
Hvad kan i bedst lide ved Vores Store Dags billedstil?
I er gode til, at få et flot lys på jeres billeder! Og så er vi vilde med at I kan fange de øjeblikke med en særlig stemning, øjenkontakt eller lignende, som tydeliggør kærligheden imellem parret eller evt deres gæster.
Hvor mange vidoer er der på VSD´s youtube kanal?
16 videoer.
Hvordan mødte i hinanden?
Vi mødte hinanden på en datingside for tre år siden. Mette føler, at det er med stort held, at vi fandt hinanden. Hun havde nemlig begrænset hendes søgning til Århus området, hvor Nicolaj søgte lidt bredere. Det betød, at Mette dukkede op på hans side, hvilket ikke var sket, hvis han også kun havde søgt i Aalborg.. Det er meget teknisk, men den lille tilfældighed fik stor betydning for at vi fandt hinanden.. Det er vi meget glade for i dag!
Hvordan foregik frieriet?
Fra den 1. september 2015 til den 30. januar 2016 er vi i gang med en rundrejse i Sydamerika. Det betyder, at vi har holdt jul kun os to i Argentina, i en by der hedder Salta. Kl 20 gik vi ud for at spise. Bagefter gik vi hjem på hotellet igen – vi skulle åbne gaver og julehygge indtil vi ville gå til midnatsgudstjeneste kl. 00.00. Tilbage på hotellet blev vi overrasket af personalet. De havde været og rydde op og så havde de efterladt en lille flaske champagne til os! – det var sødt gjort! Næste morgen toppen julen for vores vedkommende. Vi skulle tjekke ud kl 10, så vi stod lige så stille op, og bedst som Mette var på vej i bad bankede det på døren. Det var en fra personalet med en ny flaske champagne! – Mette var klar til at udråbe dem, som det mest generøse hotel nogensinde! – Indtil Nicolaj fortalte at han stod bag denne flaske – og at han havde en lille ekstra gave.. I gaven lå en ring og et lille brev om en forespørgsel om et bryllup til sommer… Det var fantastisk, og hun sagde selvfølgelig ja! Resten af morgenen var i en mærkelig rus af glæde, lækker morgenmad, champagne og nervøse tanker for, om man nu var rigtig klog.. Det var en dejlig dag med masser af kærlighed og glæde!
Nicolaj havde købt ringen i Danmark inden vi rejste, og har haft den gemt i rygsækken i fire måneder før han friede.
Hvor mange gæster skal med til brylluppet?
Vi inviterer ca. 85 gæster
Skal i vies i kirken eller ved en borgerlig vielse? Og hvor?
Vi skal vies i Hjortshøj Kirke. Kirken er valgt på grund af præsten. Han har en rigtig god tilgang til kristendommen og hans arbejde. Ved valget af kirke var det vigtigt for os, at det er en præst som ikke er konservativ i hans tilgang til arbejdet i kirken. Mette er døbt og konfirmeret af samme præst i samme kirke.
Hvad synes i om bryllupsmessen? Og hvilken by besøgte i bryllupsmessen (hvis nogen)?
Da vi ikke har været i Danmark siden Nicolaj friede har vi ikke været til bryllupsmesse. Vi tænker egentlig heller ikke at vi skal det. Vi mener, at vi har et rimelig klart billede af, hvordan vi gerne vil fejre dagen, og så bruger vi internettet og Pinterest for at få inspiration og finde de leverandører vi gerne vil bruge.
Er Bryllupsfotograf Vores Store Dag landsdækkende bryllupsfotografer?
Bryllupsfotograf Vores Store Dag er landsdækkende.
Hvem har i hyret til musik? Band? DJ? Jukeboks? (Hvad er navnet på bandet eller Dj´en)
Vi har ikke hyret musikken endnu, men vi vil finde en duo, som skal spille jazz under mid-dagen og til brudevalsen. Når vi åbner baren og skal til at danse noget mere, så bruger vi et anlæg. Vi ville egentlig gerne have haft en dj til nattetimerne, men det er også en af de ting vi må spare væk. Vi hyrer nogle søde piger til at stå i baren og håber, at de også kan styrer musikken efter midnat.
Hvordan har i fundet vores hjemmeside?
Via facebook
Hvem leverer brudekjolen?
Kjolen er ikke købt endnu. Vi vil gerne holde det afslappet, men naturligvis fint. Mette har kigget på nettet, og ville egentlig gerne finde en flot lang, hvid kjole udenfor en egentlig brudekjolebutik.
Hvem skal stå for hår og makeup?
Det ved vi ikke endnu.
Hvem laver jeres brudebuket?
Den står Nicolaj for at finde…
Hvem laver bryllupskagen?
Det skal Nicolajs søster – hun ved det bare ikke endnu. Vi skal lige hjem og spørge hende, men vi er ret sikre på at hun er frisk på opgaven.
Hvor køber i vielsesringene (hos hvem?)
Det ved vi heller ikke endnu..
Skal i på bryllupsrejse? (Hvis ja, hvorhen?)
I umiddelbar forlængelse af weekenden for brylluppet tager vi væk nogle dage til et som-merhus eller lignende for lige at absorbere alt det der er sket. Vi har ikke planlagt en uden-landsrejse i forbindelse med brylluppet, men om en af vores fremtidige rejser bliver mærket bryllupsrejse, det må tiden vise…
Hvor vigtige minder er jeres bryllupsbilleder?
Vigtige! De vil hjælpe os med at huske. Med tiden vil man huske dagen i de store billeder, men nogle detaljer vil blive glemt. Derfor vil billederne blive vigtige til at huske tilbage på dagen om mange år – og vise den frem. Det er vigtigt for os, at vi får billeder af alle gæsterne, af os selv og de store og små begivenheder der sker i løbet af dagen og aftenen.
Laver voresstoredag.dk anden slags fotografering?
ja. I laver også boudoir fotografering og erhvervsfotografering.
Hænger pris og kvalitet sammen?
Ja. Det er vi. Det er også derfor vi har valgt, at gøre nogle ting fuldt og ordentligt, og spare på andre områder.
Hvad glæder i jer mest til på den store dag?
Vi glæder os til at se hinanden i kirken, og sige ja til hinanden overfor præsten og vores nærmeste venner og familie – og så glæder vi os til at være værter for en kæmpe fest for alle de mennesker vi holder allermest af!
Læs mere nyt om vores store dag her