Hvad hedder i?

Vi hedder Cecilie(23) og Kasper(29) og vi har en rigtig “disney lovestory” som vi sååå gere vil dele med jer!!

Hvordan mødte i hinanden? Hvordan foregik frieriet? Hvilken dato skal i giftes?

Det hele startede en sommerdag i 1996, hvor Cecilie(3år), flyttede sammen med sine forældre og helt nye lillesøster. Hendes forældre havde købt deres drømmehus på landet og selvom der ikke var udsigt til, hverken legekammerater eller kærester i miles omkreds skulle det alligevel vise sig, at begge dele ville lykkes. Der gik nemlig ikke længe før nabobørnene fra huset på den ene side kom rendende og heldigvis var der en pige, Mette, på Cecilie’s alder.

De to skulle vise sig, at blive verdens bedste veninder – helt til deres dages ende. Da folket ude på landet hørte om de ”nye” børn valfartede de til. Heriblandt nabobørnene på modsatte side af huset. En pige(Louise), og en dreng(Kapser). Pigen var 8år ældre end Cecilie og drengen 6år ældre. Derfor syntes de ikke, at det var særlig sjovt at lege og derfor blev børnene aldrig venner. Heldigvis blev Mette og Cecilie bedste venner og uadskillelige. Cecilie tænkte aldrig mere på de andre nabobørn.

Årene gik og Cecilie kom på efterskole, afsluttede sin studentereksamen, flyttede hjemmefra og kom ind på læreruddannelsen i Hjørring. Alt var godt og hun levede det vilde single liv… Mens Cecilie prøvede at blive voksen skete der andre ting et andet sted i kongeriget Danmark.

Nabodrengen Kasper var flyttet heeelt til Sønderborg for at arbejde. Han havde nemlig allerede taget sig en uddannelse som maskinarbejder og var allerede indenfor kategorien ”voksen”. Efter nogen tid synes han, at livet alene i Sønderborg blev for kedeligt og havde en drøm om, at læse videre til maskinmester. Derfor flyttede Kasper tilbage til Nordjylland, op til Frederikshavn, hvor han var kommet ind på maskinmesterskolen.

Alt gik fantastisk for Kasper – gode karakterer og nye kammerater. Ind imellem mødte han også en pige eller to, men aldrig hende, som der skulle vise sig at blive hans kommende kone. Årene går og Kasper skal skrive sin bachelor. Han vælger derfor, at flytte hjem til hans forældre. Denne beslutning bliver årsagen til, at Cecilie og Kasper overhovedet skal giftes.

For hjemme på landet, hvor Kaspers forældre bor er der sket ting og sager. Efter 18år er Kaspers forældre begyndt at ses med deres naboer. Kaspers far har sparet sammen til at få lavet sit værksted og heldigvis er naboen pensioneret tømrer og har tilbudt at hjælpe med at renovere.

hele sommeren

Så hele sommeren 2012 går med at lave værksted. Kasper hjælper til og begynder derfor også at kende naboerne, Knud og Birgitte. En aften invitere Kaspers forældre Knud, Birgitte og deres to piger til aftensmad. Og her skete det så. Cecilie og Kasper mødte hinanden første gang. Gennem hele middagen sagde de næsten ingenting til hinanden, og var begge meget generet. Efter denne aften mødtes de to familier regelmæssigt og spiste tit aftensmad hos hinanden. Hver gang mødte Cecilie og Kasper hinanden. Cecilie boede ikke hjemme og kom derfor hjem, hver gang hun vidste at Kasper skulle komme – i håbet om, at han måske ville spørger om hendes nummer. Men tiden gik og Kasper spurgte aldrig. Så tog Cecilie sagen i egen hånd.

Hun måtte spørger sin mor(hvilket var utrolig pinligt) om Kaspers nummer. Da hendes mor ikke havde det, gik hun straks ud til Cecilie’s far for at spørger. Det var utrolig pinligt og Cecilie måtte finde på en ”undskyldning” for at bede om Kaspers nummer, da hun jo ikke ønskede, at hendes forældre skulle få mistanke om, at hun havde et godt øje til nabodrengen. ENDELIG kunne de skrive sammen og det viste sig heldigvis, at de begge havde et godt øje til hinanden.

Kasper besøgte Cecilie i smug og måtte lyve for sine forældre når han kørte ud for at sove hos hende. De så hinanden oftere og oftere og blev med tiden også oprigtig glad for hinanden. Men de var enige om, at gå stille med dørene, da de ikke ønskede deres forældre skulle vide noget, hvis de ikke blev rigtige kærester.

Tiden gik og det blev vinter. Kasper havde afsluttet sin bachelor og stod derfor og til at skulle søge arbejde. Kasper havde hele tiden forestillet sig, at han ville til Norge for arbejde og tjene penge inden han skulle finde sit livs kærlighed, slå sig ned og lave sin egen familie, men denne forestilling skulle hurtigt vise sig, at blive helt anderledes. December kom og Kasper skulle søge efter arbejde. De to stod derfor overfor deres første store spørgsmål – skal vi være kærester eller skal vi ikke?!

D. 23december 2012 besluttede de sig for, at blive kærester. Kasper søgte arbejde i Danmark så han kunne blive hos sin Cecilie. De flyttede hurtigt sammen i Cecilies lejlighed og året efter købte de hus sammen. For at fuldende denne ”disney-lovestory” købte de jo ikke hus et hvilket som helst sted. Huset de købte ligger på landet. På helt samme vej som deres forældre. På helt samme vej, hvor det hele deres kærlighedshistorie startede.

En helt almindelig torsdag i maj, mere specifikt torsdag d. 28maj 2015, kom Kasper hjem fra arbejde. Han inviterede Cecilie ud at spise, som han jo gør engang imellem. Til Kaspers stooore skuffelse opdagede han da de kom til restauranten, at der var ”open by night” i byen og at der derfor var fyldt med mennesker. Cecilie bemærker godt nok, at Kasper bliver mærkelig i bilen og konfrontere ham med det. Han påstår at der intet er i vejen og de går sammen ind på restauranten.

Når en by holder ”open by night” er der jo forskellige events for børn. Mange af disse events indeholder balloner. Cecilie er desværre vildt bange for balloner(hvilket lyder totalt mærkeligt) og da børnene på restauranten begynder at røre deres balloner bliver det på et tidspunkt for meget for hendes, så Kasper betaler regningen og de ender med at køre hjem.

Da de holder i indkørslen hjemme hos dem selv, undskylder Cecilie. De sidder og snakker om vind og vejr, hvilket de ofte gør når de sidder i bilen. Pludselig spørger Kasper ”Er du sikker på, at du stadig gerne vil giftes med mig” og Cecilie kigger mærkelig på ham. Det ryger ud ad hende ”Ja sku da. Hvorfor fa**** spørger du om det?” Og bum….. Fanget i bilen finder Kasper en lille æske frem og spørger ”Vil du så gifte dig med mig?”. Cecilie går helt i panik og kan intet sige.

Det hele er så overvældende

Det hele er så overvældende for dem begge, at de begge begynder at græde. Efter nogen tid for Cecilie endelig fremstammet et JA. Sammen finder de frem til en dato for deres kommende bryllup og dagen efter ringer Cecilie til kirkekontoret for at få datoen bekræftet. Cecilie og Kasper skal giftes d. 30.7.2016.

Skal i vies i kirken eller ved en borgerlig vielse? Og hvor?
Hvor skal jeres bryllup holdes? Og hvorfor har i valgt netop det sted?
Har i et tema for brylluppet? Hvorfor valgte i det?
Hvor mange gæster skal med til brylluppet?
Hvem har i hyret til musik? Band? DJ? Jukeboks? (Hvad er navnet på bandet eller Dj´en)

Vi er begge enige om, at skulle giftes i en kirke. Kasper er nok lidt mere ligeglad end Cecilie, men synes alligevel at et kirkebryllup er mere romantisk. Vielsen skal finde sted i Brønderslev gammel kirke, fordi Cecilie’s mormor er begravet der for 3år siden. Kirken er en lille kirke som vi synes forstærker alt det romantiske og intime ved et bryllup. Efter vielsen holder vi reception i haven(vi regner med godt vejr, da det jo er midt sommer) + telt. Vi har lejet en pølsevogn, hvor alle gæsterne kan gå ombord. Vi regner med, at det falder i god jord hos både børn og voksne.

Efter receptionen

Efter receptionen har vi valgt, at der skal være en pause inden festen. Vi har altså lidt utraditionelt valgt at blive gift tidligt om formiddag. Grunden til dette er, at vores fest skal holdes i vores store maskinhal. Vi bor på et nedlagt landbrug og har derfor begge haft ønske om et rustik og landligt bryllup – den stemning finder man ikke i et forsamlingshus. Vi har ikke valgt at lave en temafest som man kender det, men mere en ”personlighedsfest”, hvor vi forsøger at pynte hallen op med elementer som afspejler noget af vores personligheder.

Cecilie elsker disney, musik og faver mens Kasper elsker biler, motorcykler, musik og farven blå. Det var derfor svært, at vælge nogle deciderede farver eller temaer til festen. Vi har derfor valgt at gøre bordene så neutrale som muligt med nogle elementer af det rustikke og landlige. Bordpynten bliver meget træ, hvide farver og bordene får ikke numre.

De får i stedet sangtitler af vores yndlingssange. På denne måde tænker vi hele tiden vores personligheder ind. I loftet af maskinhallen bliver der pyntet op med forskellig farvede pompoms i forskellige størrelser og hvide loft banner. Alt sammen for at skabe en hyggelig og lidt utraditionel stemning. Vi kan begge godt lide tanke om det lidt mere utraditionelle bryllup, så nogle af vores løsninger bliver ikke noget som man ”plejer at gøre”. Vi har i alt inviteret 45 gæster inkl. Os selv. Vi har ikke ret store familier så 2/3 af festen er venner. Da Kasper er indenfor musikken og har nogle bekendtskaber, har vi fået 2 af hans kammerater til at være DJ under hele festen. Lige fra maden til den aller sidste dans. Vi kan derfor ikke udlevere noget navn på et band eller DJ, da det er en vennetjeneste 😉

Hvordan har i fundet vores hjemmeside?
Hvorfor vil i gerne vinde bryllupsfotograf Vores Store Dag til jeres bryllup?
Hvad kan i bedst lide ved Vores Store Dags billedstil?

Cecilie’s veninde taggede hende i et opslag på Facebook, og det var på denne måde vi kom til at kende jeres hjemmeside. Vi vil rigtig gerne vinde én af jeres bryllupsfotografer af flere grunde. Én af grundene er, at fotografering til et bryllup er forholdsvis dyrt og da vi skal holde det hjemme er der rigtig mange ting vi skal have råd til. Derfor ville det lette en del i budgettet at vinde en bryllupsfotograf. En anden grund til, at vi gerne vil deltage i konkurrencen er at jere fotos ser SÅ flotte ud. Vi har kigget på mange fotografer og har haft rigtig svært ved at finde nogle, vi synes kunne leve op til vores forventninger. Vi er begge enige om, at fotograferingen er en af de vigtigste ting, som vi ikke vil gå på kompromis med!!!

Det er det eneste vi har tilbage af minder når dagen er slut, og hvor ville det være sørgeligt, hvis man om 30år er ked af, at det netop var den post man sparede på. Vi kan meget godt lide, at billederne ser så naturlige ud. Vi er begge to IKKE til opstillede billeder og synes faktisk det kan være ret grænseoverskridende at få taget fotos. Samtidig med at jeres billeder ser naturlige ud er de også redigeret ret flot og får det bedste frem i alle billederne. En anden ting er, at billederne også er taget mange forskellige steder, hvilket viser at I arbejder ret professionelt og ikke kun kan tage gode billeder i et studie.

Hvad synes i om bryllupsmessen? Og hvilken by besøgte i bryllupsmessen (hvis nogen)?

bryllupsmessen

Vi bor i Nordjylland og skal derfor til bryllupsmessen på søndag d. 31 marts. Vi glæder os rigtig meget da vi har forhåbninger om, at få lukket nogle af de poster som stadig er åbne. Vi skal se helt sikker have lavet aftaler med udlejningsfirmaer og håbe at der er nogle gode tilbud at hente! 😉 Vi kommer helt sikker også i tanke om en masse, vi har glemt at tænke på.

Hvor mange vidoer er der på VSD´s youtube kanal?

De har fundet 16 smukke videoer på jeres youtube kanal.

Er Bryllupsfotograf Vores Store Dag landsdækkende bryllupsfotografer?
Ja selvfølgelig da – heldigvis!!

Er Bryllupsfotograf Vores Store Dag landsdækkende bryllupsfotografer?

Ja, Bryllupsfotograf Vores Store Dag er landsdækkende – heldigvis.

Hvem har i hyret til musik? Band? DJ? Jukeboks? (Hvad er navnet på bandet eller Dj´en)

Lene og Johnny har hyret et band, hvor forsangeren hedder Anders Graae (de har ikke et bandnavn).De kender bassisten i bandet og har derfor fået tilkæmpet sig en god pris for 3 timers dansefebermusik. Johnny forventer fest, fest og fest hele natten og de er derfor sikre på, at et band var en nødvendighed. De spiller fra midnat og indtil kl. 03.00, hvorefter Spotify overtager festen med en formidabel spilleliste. Under middagen ønsker Lene og Johnny stille baggrundsmusik og lader derfor også Spotify styre dette herunder. Til gengæld er aftalen med bandet, at de kommer og spille op til brudevals, hvilket forpligtiger en hel del – I hvert fald, hvis du spørger Lene. Hun er en smule nervøs, da hun får sig en mand, der absolut ikke har rytme i kroppen i forhold til dans. Det bliver spændende, hvordan det kommer til at gå.

Hvem leverer brudekjolen?

Planen med brudekjoler er stadig ikke heeelt på plads. Cecilie er lidt utraditonel, hvad dette angår og kan ikke rigtig finde en kjole som lever op til hendes forstillinger. Derfor er der taget kontakt til skrædderen Mette Fisker, hvor Cecilie håber at kjolen skal og kan laves!! Cecilie ønsker sig en kjole som IKKE er hvid, men man skal stadigvæk kunne se, at det er hende som er bruden.. Mon ikke Mette Fisker kan klare det? Vi krydser fingre!!

Hvem skal stå for hår og makeup?

Cecilie’s barndomsveninde er frisør og hun skal sætte hår. Makeuppen er der ikke helt styr på. Måske ligger Cecilie den selv ellers får hun BeNice i Brønderslev til det.

Hvem laver jeres brudebuket?

Cecilie er igen utraditionel og ønsker ikke at have en brudebuket. I stedet for, får hun lavet en blomsterkrans som hun skal bære på hovedet. Fynbogården i Brønderslev kommer til at stå for dette.

Hvem laver bryllupskagen?

Bryllupskagen bliver også utraditionel. Cecilie kan ikke lide kage og selvom Kasper ELSKER kage må han gå på kompromis. Derfor får de lavet en islagkage/bryllupskage hos Ryå Is.

Hvor køber i vielsesringene (hos hvem?)

Det ved vi ikke endnu…. Vi håber der er styr på det når vi har været til messe søndag 😉

Skal i på bryllupsrejse? (Hvis ja, hvorhen?)

Vi håber RIGTIG meget at finde penge til vores livs bryllupsrejse. Vi vil begge to rigtig gerne give hinanden denne oplevelse, men da selve festen bliver rigtig dyr for os, så er det stadig uvist om vi kan finde penge til at rejse til en eklusiv desdination. Hvis vi skal af sted så vil vi gerne til Maldiverne el. Seycellerne, Afrika eller Zanibar på et luksus hotel, hvor vi rigtig bliver forkælet(gerne mere end én uge). Men vi får se.

Hvor vigtige minder er jeres bryllupsbilleder?

Uerstattelige!!! Når dagen er gået, gæsterne er taget hjem og vi vågner næste dag så er det eneste vi har tilbage billederne! Derfor er det som tidligere nævnt, det allervigtigste for os og en post vi ikke ønsker at gå på kompromis med! Ikke nok med, at det er billeder vi skal kunne kigge på om 50år så er det også billeder som vores børn og på et tidspunkt børnebørn skal kigge op og mindes. Billeder er den eneste kilde til fortiden og derfor er billeder noget af det mest dyrebare i livet.

Hvad skulle forhindre jer i at booke voresstoredag.dk skulle i ikke vinde denne konkurrence?

At vi allerede har taget kontakt til en anden fotograf her i Nordjylland.. Men kan I lave et bedre tilbud kunne vi da snakke om det 😉

Laver voresstoredag.dk anden slags fotografering?

Ja, I laver også boudoirfotografering og erhvervsfotografering. Meget forskellig fra bryllupsfotografering, men ikke mindst lige så flotte og inspirerende billeder.

Hænger pris og kvalitet sammen?

Altid! Sådan er det bare.

Hvad glæder i jer mest til på den store dag?

At gå sammen hånd i hånd ned ad kirke gulvet. Større bliver det ikke! Og så glæder vi da også til, at overraske gæsterne med et lidt mere utraditionelt bryllup end de måske forstiller sig.

Læs mere nyt om vores store dag her