Brudeparret Xenia og Kenneth

Hvad hedder i?

Xenia G. Hansen og Kenneth R. Pedersen

Hvilken dato skal i giftes?

10.09.2016

Hvor skal jeres bryllup holdes? Og hvorfor har i valgt netop det sted?

Vores bryllup skal holdes hos Rosenvængets Selskabslokaler i Høng, Vestsjælland.
Vi har valgt stedet fordi det giver mulighed for både at holde reception og fest samme sted, hvor Rosenvængets Selskabslokaler(RVSL) arrangerer alt
– så vi skal bare aftale og planlægge med RVSL hvordan vi ønsker festen og borddækning, så står de for det hele. Hvilket givet os en fest, hvor vi ingenting skal stå for på dagen og bare kan nyde dagen. Festlokalet ligger smukt med terrasse udenfor, hvor vi kan få sat bar op til om aftnen, med stort græsareal udenfor og lille sø.
Traditionen er at der bliver spillet bold i min kommende mands familie og med de soldater der kommer med, der er fulde af ballade, er nøgenbadning sent om aftnen heller ikke udelukket – Kenneth er vild med tanken om at stedet kan rumme det hele, til en fest der afspejler vores begges personligheder og ønsker til fest og farver,

Har i et tema for brylluppet? Hvorfor valgte i det?

Både Kenneth og jeg føler os traditionsrige, derfor vælger vi et helt klassisk og traditionsrigt bryllup, muligvis med islæt af traditioner fra det militære liv.
Kenneth har været soldat i mere end 10 år sammenlagt og jeg har været soldat i mere end 7 år, så det kommer til at afspejle sig i festen.
Blandt andet kommer Kenneth til at have sin militær gallauniform på til brylluppet.

Hvorfor vil i gerne vinde bryllupsfotograf Vores Store Dag til jeres bryllup?

Vi har undersøgt lidt forskellige muligheder for at finde en fotograf, fordi vi ønsker et bryllup hvor vi får taget nogle gode billeder i høj kvalitet, som kan deles med vores familie og venner bagefter. Vi har snakket om hvordan vi gerne vil have det forløber i kirken og til festen og hvor gerne vi vil undgå at gæsterne tager billeder fra deres mobiltelefon. Vi ønsker nærværende gæster til vores fest og vi tænker at den bedste måde at få det, er at sørge for fotograf hele dagen og få fortalt gæsterne at de kan få billederne bagefter, mod at de gemmer deres mobiltelefon væk denne ene dag. Derfor ville vi blive lykkelige over at vinde Vores Store Dag fotografer til billeder i kirken og et fotoshoot bagefter, så vi selv kun skal sørge for fotograf bagefter eller ligefrem booke Vores Store Dag til resten af eftermiddag/aften, såfremt vi vinder jeres konkurrence.

Hvad kan i bedst lide ved Vores Store Dags billedstil?

Vi synes at Vores Store Dag er gode til at fange brudeparret i intense øjeblikke og gøre billederne meget personlige. Vi glæder os selv til en dag hvor vi kan vise verden hvor meget vi elsker hinanden og det ville være helt ubeskriveligt, hvis vores kærlighed kan fanges på billeder, som i har gjort det på jeres andre bryllupsbilleder!

Hvor mange vidoer er der på VSD´s youtube kanal?

16 videoer.

Hvordan mødte i hinanden?

Første gang vi så hinanden og begge følte en kontakt, uden at snakke om det, var i Afghanistan ca. marts 2011. Jeg(Xenia) brugte flere måneder på at få et glimt af ham igen, uden dog at støde på ham. Vi så heller ikke hinanden igen i Afghanistan, efter at have arbejdet tæt sammen i 3 dage. I november 2011 endte vi på samme arbejdsplads på Slagelse Kaserne og begyndte langsomt at snakke sammen. En af Kenneths kollegaer havde luret min interesse for Kenneth, men hverken Kenneth eller jeg havde mod på at snakke andet end arbejdsrelateret. I det nye år 2012 begyndte vi at snakke mere sammen og besøge hinanden og langsomt udviklede vores bekendtskab sig til et forhold.

Hvordan foregik frieriet?

14. november 2015 skulle vi til gallamiddag i forbindelse med Gardehusarregimentets fødselsdag. Gallamiddagen foregik på Menstrup Kro, hvor Kenneth havde booket et værelse til os, så vi kunne komme klokken 15 og tage vores gallatøj på. Vi hyggede med at tage tøjet på og finpudse det sidste, før vi blev enige om at selvom vi var i god tid, kunne vi godt gå ned til de andre kollegaer og hygge os. Da jeg fik fat i håndtaget til at gå ud af værelset, spurgte Kenneth mig, når nu vi havde så god tid, hvad jeg havde tænkt mig at lave resten af mit liv. Et kort sekund blev jeg tosset på ham og troede han mente hvilken uddannelse jeg ville tage og hvad jeg ville lave. Jeg besluttede mig for i det splitsekund, at jeg ikke ville lede samtalen den retning, så jeg sagde til ham, at jeg forhåbentlig skulle være sammen med ham. Herefter gik Kenneth på knæ og friede! Han fik også mit ja – efter at minde mig om at jeg glemte at svare i min lykkerus 🙂

Hvor mange gæster skal med til brylluppet?

Der bliver inviteret 82 gæster – familie, venner og kollegaer, vi ønsker ikke at sortere nogen fra. Dog inviterer vi ikke børn under 10 år med til festen – de bliver kun inviteret med i kirke og til reception.

Skal i vies i kirken eller ved en borgerlig vielse? Og hvor?

Gørlev Kirke – vi er tilflyttere til byen og har tænkt os at blive boende her og ønsker at slå rødder her.

Hvad synes i om bryllupsmessen? Og hvilken by besøgte i bryllupsmessen (hvis nogen)?

Vi har desværre ikke haft mulighed for at deltage i bryllupsmessen

Er Bryllupsfotograf Vores Store Dag landsdækkende bryllupsfotografer?

Ja – heldigvis!

Hvem har i hyret til musik? Band? DJ? Jukeboks? (Hvad er navnet på bandet eller Dj´en)

Vi har endnu ikke hyret nogen. Det er stadig et punkt til diskussion 🙂

Hvordan har i fundet vores hjemmeside?

Googlet bryllupsfotografer og blevet tagget i konkurrencen på facebook

Hvem leverer brudekjolen?

Brudekjolen er endnu ikke på plads

Hvem skal stå for hår og makeup?

Maria Skovbo Mortensen(nu gift: Maria Skovbo Camlot). En bekendt jeg spurgte om hun kunne og ville, fordi hun i 2012 blev sølvvinder i VM for frisører og make-up artister. Samme år blev hun danmarksmester i opsætning af langt hår – behøver jeg sige at jeg glæder mig?!

Hvem laver jeres brudebuket?

Traditionsmæssigt er det gommen der bestiller brudebuket til bruden, så det afsløres ikke.

Hvem laver bryllupskagen?

En bekendt der laver bryllupskager på hobbyplan

Hvor køber i vielsesringene (hos hvem?)

Det er endnu ikke besluttet.

Skal i på bryllupsrejse? (Hvis ja, hvorhen?)

Ikke i forlængelse af brylluppet – det bliver nok næste vinter eller forår.

Hvor vigtige minder er jeres bryllupsbilleder?

Ubeskriveligt vigtige! Gammeldags som vi er, så elsker jeg(Xenia) at lave fotoalbums. Jeg elsker at udprinte billeder og lave albums der kan hives frem engang imellem.
De er også vigtige på den måde – som nævnt tidligere – at de gerne skulle være med til at give nærværende gæster, så det ikke er alle og enhver der tager deres egne billeder med deres mobiltelefoner.

Hvad skulle forhindre jer i at booke voresstoredag.dk skulle i ikke vinde denne konkurrence?

Økonomien. Vi er enige om at vi ikke vil sortere i vores gæster, for at betale for fotograf. Alternativt blive vi nødt til at spørge bekendte hobby-fotografer om de vil hjælpe os på dagen.

Laver voresstoredag.dk anden slags fotografering?

I tilbyder også boudoir fotografering, og erhvervsfotografering.

Hænger pris og kvalitet sammen?

For det meste. I jeres tilfælde er der ingen tvivl – med de billeder i har lagt op lever i helt klart op til pris og forventninger.

Hvad glæder i jer mest til på den store dag?

Vi glæder os mest til at sige ja til hinanden og holde en fantastisk fest hvor det er kærlighed til familie og venner der er i centrum.

Læs mere nyt om vores store dag her