Brudeparret Rasmus og Mette

Hvad hedder i?

Vi hedder Rasmus og Mette.

Hvilken dato skal i giftes?

3. september 2016

Hvor skal jeres bryllup holdes? Og hvorfor har i valgt netop det sted?

Både vielsen og festen finder sted på Fakkelgaarden i Sønderjylland som ligger ud til Flensborg Fjord. Der er hovedsageligt to grunden til at vi endte med at vælge Fakkelgaarden: Mette er opvokset i Gråsten, ikke så langt derfra, så vi kender området særdeles godt og er begge meget glade for det og i særdeleshed Flensborg Fjord. Intet slår den udsigt! Derudover går vi begge meget op i mad, så det var et must at det skulle være et sted hvor maden er i orden. Begge dele kunne forenes på Fakkelgaarden, så vi skyndte os at booke stedet!

Vielsen skal, hvis vejret tillader det, foregå på terrassen med udsigt over fjorden. Som sagt slår intet den udsigt, så det er det oplagte valg at blive viet her!

Har i et tema for brylluppet? Hvorfor valgte i det?

Vi er ikke et valgt et tema. Det bliver et klassisk sensommerbryllup med massere af romantik, hygge om familie og venner med god mad og vin og et brag af en fest 🙂

Hvorfor vil i gerne vinde bryllupsfotograf Vores Store Dag til jeres bryllup?

Fordi I tager nogle super flotte billeder!
Vi vil rigtig gerne have nogle flotte kvalitetsbilleder fra vores bryllup som minde om en forhåbentlig vidunderlig dag og det tror vi I kan hjælpe os med.
Listen over ting vi gerne vil er lang og prisen derefter… Vi håber der kan blive råd til fotografen – og gerne en af de større pakker. Det ville jo være vidunderligt med alle de flotte billeder til at mindes dagen! Hvis vi vinder sikrer det os nogle flotte billeder og vi vil spare nogle penge, som måske kan bruges på at opgradere til en større fotopakke!

Hvad kan i bedst lide ved Vores Store Dags billedstil?

At I fanger momentet! De små ømme blikke. Det er helt perfekt!
Derudover er farverne og stilen er superfin og det har I et rigtig godt øje for og får tilpasset de enkelte par. Det er så flot. Det kombineret med at momenterne gør jeres billeder helt unikke.

Hvor mange vidoer er der på VSD´s youtube kanal?

Der er 16 videoer.

Hvordan mødte i hinanden?

Vi mødtes på studiet tilbage i 2009. Rasmus gik der allerede, mens Mette startede det år. Rasmus var rusvejleder for Mette. Der gik ikke lang tid før der blev flirtet på fredagsbaren og Rasmus inviterede på middag hjemme hos sig. Eller var det Mette der fik inviteret sig selv? Vi diskuterer stadig den detalje…

Hvordan foregik frieriet?

Vi bor i Canada. Rasmus flyttede i august 2014, mens Mette blev i København for at skrive sit speciale færdigt og først flyttede i januar 2015. Det var svært at være adskilt og det satte nogle tanker i gang, så da Rasmus var på besøg i København faldt han på knæ. Vi havde været ude at spise og fejrer at det snart var Mettes fødselsdag (desværre kunne besøget ikke ligge den uge Mette havde fødselsdag) og bagefter, med Øresund og Dyrehaven som baggrund faldt han på knæ.

Hvor mange gæster skal med til brylluppet?

Ca 70

Skal i vies i kirken eller ved en borgerlig vielse? Og hvor?

Borgerlig vielse på terrassen på Fakkelgaarden med udsigt over Flensborg Fjord.

Hvad synes i om bryllupsmessen? Og hvilken by besøgte i bryllupsmessen (hvis nogen)?

Vi har ikke været på messe da vi bor i Toronto i Canada.

Er Bryllupsfotograf Vores Store Dag landsdækkende bryllupsfotografer?

Ja heldigvis

Hvem har i hyret til musik? Band? DJ? Jukeboks? (Hvad er navnet på bandet eller Dj´en)

Den detalje har vi ikke styr på endnu.

Hvordan har i fundet vores hjemmeside?

Facebook. En bekendt postede noget med jer.

Hvem leverer brudekjolen?

Jeg (Mette) har ikke besluttet sig endnu. Jeg har prøvet kjoler i både Danmark og Canada. Jeg synes det kunne være sjovt med en canadisk designer for at have et stykke Canada med, men det kræver at jeg kan finde en kjole uden tyl, pailletter mm som åbenbart er kjolemoden i Canada lige nu…

Hvem skal stå for hår og makeup?

Den detalje har vi heller ikke styr på, men det bliver nok en lokal frisør.

Hvem laver jeres brudebuket?

Igen, en detalje der ikke er styr på endnu. Vi er ved at tale om blomster og farver, men leverandøren er endnu ikke på plads. Det bliver nok en lokal blomsterbinder.

Hvem laver bryllupskagen?

Det skal Fakkelgaardens konditor som er uddannet på La Glace!

Hvor køber i vielsesringene (hos hvem?)

Endnu en detalje vi ikke har fundet ud af endnu…

Skal i på bryllupsrejse? (Hvis ja, hvorhen?)

Vi starter med et par dage i Danmark inden vi tager afsted igen. Herefter håber vi på at vi kan komme på ferie til et endnu ikke fastlagt sted.

Hvor vigtige minder er jeres bryllupsbilleder?

Meget! Det og ringene er jo det vigtigste minde man har efterfølgende. Vi vil virkelig gerne have nogle flotte og personlige billeder i høj kvalitet til at forevige en (forhåbentlig) fantastisk dag, så vi kan mindes den i mange år frem. Og så vi kan vise billederne til vores kommende børn, børnebørn osv. Det er helt fantastisk at se på sine forældre og bedsteforældres bryllupsbilleder, så det er absolut et vigtigt minde!

Hvad skulle forhindre jer i at booke voresstoredag.dk skulle i ikke vinde denne konkurrence?

Budgettet kan gøre at fotografen er et af de steder vi bliv er nødt til at spare. Specielt med den canadiske dollars nedtur. Vores løn og bryllupsopsparing bliver hele tiden mindre værd i forhold til den danske krone. Hvis det fortsætter bliver vi nok nødt til at se på budgettet endnu en gang… 🙁
Men vi håber på at det alt sammen går op i en højere enhed og at der bliver råd til det hele, så hvis vi ikke vinder at det “kun” kommer til at betyde at vi må nøjes med en mindre bryllupspakke.

Laver voresstoredag.dk anden slags fotografering?

ja boudoir fotografering og erhvervsfotografering.

Hænger pris og kvalitet sammen?

Ja det gør det i høj grad.

Hvad glæder i jer mest til på den store dag?

At sige ja til hinanden! Og at dele det med vores familier og venner. Det bliver stort!

Læs mere nyt om vores store dag her