Brudeparret Pernille og Henrik

Hvad hedder i?

Pernille og Henrik

Hvilken dato skal i giftes?

4. juni 2016. Vi ville gerne giftes i sommerperioden. Den valgte dato er taget, da vi gerne vil dele datoen med Pernilles mormor og morfar som har været gift i over 50 år.

Hvor skal jeres bryllup holdes? Og hvorfor har i valgt netop det sted?

Hotel Skanderborg Hus. Vi elsker naturen og familien. Vi har derfor valgt at holde festen i skønne omgivelser, hvor det er muligt at gå udenfor. Derud over har vi valgt Skanderborg, da både Pernille og Henrik har familie i dette område – og måske vi skulle flytte dertil når vi selv skal have børn

Har i et tema for brylluppet? Hvorfor valgte i det?

Romantisk og traditionel stil med fokus på det familiære og tætte bånd til de mennesker hvor vi føler en tæt relation.

Hvorfor vil i gerne vinde bryllupsfotograf Vores Store Dag til jeres bryllup?

Vi vil gerne vinde bridezilla- fotograf pakken, da vi gerne vil have dækket hele dagen. Vi vil gerne kunne forevige vores store dag fra morgendagens forventninger og ”sommerfugle i maven” til aftenen slutter af med brudevals og fest. Derud over er vi meget imponeret over kvaliteten af de billeder som fremgår af hjemmesiden.

Hvad kan i bedst lide ved Vores Store Dags billedstil?

Vi kan godt lide lysindfaldet på billederne – det er nemt at se hvad man skal fokusere på. Fotografens teknik gør det nemt for øjet at kigge på det centrale i billedet. Vi kan godt lide at man kan se følelserne i billederne og man kan se at fotografen har lagt sjæl i at tage billederne. Vi synes desuden at billederne er flotte i både sort/hvid og farve.

Hvor mange vidoer er der på VSD´s youtube kanal?

Der er 16 videoer.

Hvordan mødte i hinanden?

Pernille var af en veninde lokket til Fitness World i Viby. Pernille og veninden deltog på et træningshold, hvor Henrik var instruktør. Der var fra start god humor mellem Pernille og Henrik, og efter ca to måneders god kemi og flirt, inviterede Henrik Pernille ud at spise. Første date blev hurtig til date nummer to osv.

Hvordan foregik frieriet?

Tre uger før årsdagen tog Henrik hjem til Pernilles forældre med forlovelsesring og spurgte om han måtte gifte sig med deres datter. Henrik fik selvfølgelig et glædeligt ”ja” fra Pernilles forældre, og Henrik måtte nu igennem de længste tre uger hvor han skulle holde på en stor hemmelighed. Dagen før årsdagen hentede Henrik 12 store langstilkede roser, som overnattede i bilen. Om morgenen på årsdagen sov Pernille længe, og Henrik vækkede hende i sengen med de 12 langstilkede roser. Pernille vågnede og tænkte at Henrik var sød at give de smukke roser på årsdagen. Henrik satte sig så på knæ, tog ringæsken frem til Pernille og spurgte om Pernille ville gifte sig med ham. Pernille vågnede med et brag; åbnede ringæsken, så ringen og svarede hurtigt og glædeligt ”JA”.

Hvor mange gæster skal med til brylluppet?

Der skal cirka 30 gæster med. Gæsterne er de nærmeste venner og familie. Pernille og Henrik ønsker en intim fest, hvor der er tid til at hygge og snakke med alle gæsterne, samt at den store dag skal fejres med de mennesker vi holder allermest af.

Skal i vies i kirken eller ved en borgerlig vielse? Og hvor?

Vi skal vies i Hørning Kirke. Vi har en drøm om at købe hus i Hørning og stifte en familie. Desuden er kirken rigtig gammel og smuk med hvidkalkede mure. Den gamle og traditionelle stil fra kirken hænger godt sammen med resten af vores tema af traditioner og familiær hygge.

Hvad synes i om bryllupsmessen? Og hvilken by besøgte i bryllupsmessen (hvis nogen)?

Vi var på bryllupsmessen i Århus. Messen var fuld af gode idéer og gode råd. Vi blev klogere på hvad vi ville og ikke ville, og der blev booket tid hos forskellige forhandlere. Vi oplevede desværre ikke fotografer fra Vores Store Dag, hvilket vi havde håbet på.

Er Bryllupsfotograf Vores Store Dag landsdækkende bryllupsfotografer?

Ja

Hvem har i hyret til musik? Band? DJ? Jukeboks? (Hvad er navnet på bandet eller Dj´en)

Vi har hyret en pianist til at spille under middagen. Pianisten er uddannet på konservatorium og hedder Louise Klitgaard. Når middagen er ovre, og danseskoene kommer på, spiller Dj Sune Kjær op til fest.

Hvordan har i fundet vores hjemmeside?

Vi googlede efter bryllupsfotografer. Vi fandt to-tre bryllupsfotografer, som var indenfor vores smag og budget. Pernille var med det samme meget hooket på Vores Store Dag’s billedstil og var vedholdende og argumenterende for hvorfor de skulle vælges. Da vi sammenlignede kvalitet, pakkeindhold og pris, synes vi at vores penge var bedst brugt hos Vores Store Dag. Det betyder meget for os, at vi om ti år kan se på billederne og huske de mange følelser og oplevelser.

Hvem leverer brudekjolen?

Pernille er i fuld gang med at prøve brudekjoler. De sidste to butikker bliver besøgt i vinterferien i selskab med Pernilles mor og rigtig gode veninde. Indtil videre går førstepladsen til en kjole hos Lilly.

Hvem skal stå for hår og makeup?

Pernilles faste frisør skal stå for hår. Pernille er ved at undersøge markedet for hvem der skal stå for makeuppen.

Hvem laver jeres brudebuket?

Henrik står for brudebuketten, men det er ikke besluttet hvem leverandøren er endnu. Han fik en masse gode idéer til bryllupsmessen, men vil ikke sige noget konkret til Pernille.

Hvem laver bryllupskagen?

Bryllupskagen bliver lavet af Pernilles gode veninde Kristina (hende som også skal med, når der skal prøves brudekjole). Kristina er super dygtig til at lave flotte design og smagsrige kager.

Hvor køber i vielsesringene (hos hvem?)

Vielsesringene er købt hos Marmaris Goldcenter i Tyrkiet. Vi fik en super dejlig betjening.

Skal i på bryllupsrejse? (Hvis ja, hvorhen?)

Vi tager på bryllupsrejse et par dage efter brylluppet. Vi tager en uge til Kreta, hvor vi har booket et hotelværelse/juniorsuite med egen balkon og egen jacuzzi. Vi har valgt et område hvor der er mulighed for at komme ud i smukke og romantiske naturområder.

Hvor vigtige minder er jeres bryllupsbilleder?

Bryllupsbillederne er ubeskrivelig vigtige. Man vil have en masse dejlige erindringer efter brylluppet, som med tiden kan blive svære at huske helt konkret. Det betyder meget for os at vi kan have billeder hængene i hjemmet så vi kan se og blive påmindet om vores store kærlighedsdag.

Hvad skulle forhindre jer i at booke voresstoredag.dk skulle i ikke vinde denne konkurrence?

Der er ikke noget som forhindrer os i at booke fotografen til vores bryllup – for det har vi allerede gjort!

Laver voresstoredag.dk anden slags fotografering?

ja boudoir fotografering og erhvervsfotografering.

Hænger pris og kvalitet sammen?

Helt sikkert! Det hænger altid sammen, og vi har valgt at vi vil gå rigtig langt for at spare op til at kunne betale for den ekstra kvalitet på denne store dag i vores liv.

Hvad glæder i jer mest til på den store dag?

Henrik har højdepunkterne: at stå oppe i kirken og se Pernille vil blive ført op ad kirkegulvet af sin far. Henrik glæder sig til selve vielsen og brudevalsen. Pernille har højdepunkterne: at blive ført op ad kirkegulvet af sin far. At få taget billeder i skoven, hvor Pernille og Henrik kan nyde kærligheden, samt brudevalsen som symboliserer dansen ind i det nye liv som ægtefæller.

Læs mere nyt om vores store dag her