Brudepar Mette og Per

Kære VoresStoreDag,
Tusind tak for de mange super flotte, specielle og personlige billeder fra vores bryllup.
I har virkelig fanget stemningen. Der er mange, som misunder os et så fantastisk minde!

Vi var lidt usikre inden brylluppet på, hvor meget vi ville have gjort ud af at få taget billeder,
men nu vi havde muligheden for at du, kunne tage billederne, så slog vi selvfølgelig til.
Per var også lidt betænkelig ved, om det kunne blive for personligt, nu vi to kender hinanden fra barnsben.
Men alle disse tanker blev gjort helt til skamme. Det blev den fedeste oplevelse. Super blanding af professionelt og personligt.
Det er helt utroligt så mange forskellige billeder, vi nåede på en time, og de er unikke alle sammen.
Vi følte os helt trygge, og jeg havde aldrig drømt om, at det kunne være så sjovt at få taget billeder.
Vi havde det virkelig sjovt! I kørte bare som et team – sikke en kreativitet.
At vi blev nødt til at fotografere et lidt ’skævt’ sted, da Roskilde var fyldt med spejdere den dag,
var bestemt ikke et problem – dit speciale er jo netop at bruge omgivelserne i dine billeder.
Det er bare så skønt at have alle disse billeder og videoen, som I har taget.

En anden ting, vi er meget taknemmelige for, er dvd’en med billedshowet og albummet med billeder,
som vi fik hurtigt efter brylluppet. Dem har vi haft med rundt til mange, og skulle vi selv have været i gang,
ville det have taget meget længere tid, før vi havde fået noget klar. Billederne, der er taget inden vielsen,
hvor Per og jeg jo oplevede forskellige ting, er for os lige så vigtige som de ’officielle’ billeder.
Her har I fanget stemningen helt fænomenalt og fotograferet de små ting, der får én til at huske dagen.

Tusind tak for det!

De bedste hilsner og varmeste anbefalinger fra
Mette og Per