Brudepar Henrik og Jacqueline

Hej Voresstoredag!

Efter at have svævet rundt på en lyserød sky efter vores bryllup, var det næsten ren tortur
at finde en lille seddel i postkassen allerede onsdag, velvidende at vi først havde mulighed for at
hente pakken næste dag. 😉 Vi var ved at gå til af spænding!

Men nu har vi heldigvis haft lejlighed til at se ALLE billederne igennem, og de er simpelthen helt fantastiske.
Vi kan næsten ikke forstå, at det virkelig ER os på billederne. I har virkelig formået at fange stemningen
og det særlige glimt i øjet, alle siger, et brudepar har på deres store dag.

Vi er især begejstrede for de smukke stemningsbilleder på badebroen, under træerne og ved vandet,
og efterbehandlingen af billederne i albummet har resulteret i nogle smukke og meget rørende billeder.
Vi er så taknemmelige for, at vi valgte jer som vores bryllupsfotograf – billederne har præcis den spontanitet
og glæde, vi havde håbet på, men de er samtidig meget personlige og naturlige.
Jeres sans for detaljen er helt i top, og det gør hvert enkelt billede unikt, stilfuldt og kunstnerisk.

Vi har svært ved at vælge vores favoritter blandt de mere end 1000 billeder, så alt tyder på,
at vores eget album bliver temmelig omfattende! 🙂

Tusind tak for oplevelsen, de smukke billeder og ikke mindst for jeres professionelle, behagelige
og varme tilgang til fotograferingen.
Vi tør i øvrigt godt fortælle, at fremvisningen af vores billeder til familie og venner har udløst flere kommentarer om,
at de også har til hensigt at vælge jer som bryllupsfotograf, når deres tid kommer – ikke kun fordi vi selvfølgelig har rost jer til skyerne,
men også fordi billederne taler deres eget tydelige sprog… 🙂

Endnu engang tak fordi I var med til at forevige “VORES store dag” – jeres bryllupsbilleder vil være til evig glæde som vedvarende
og lykkebringende minder om en af livets største oplevelser.
I har med jeres smukke billeder formået at gøre oplevelsen endnu større og har gjort et uerstatteligt stykke arbejde.

De bedste hilsner

Henrik & Jacqueline